1. De er juridisk berettiget til at opsige Deres aftale med os i den i paragraf 3 angivne
periode. Det betyder, at De, hvis De inden for den pågældende periode ombestemmer
Dem eller af andre grunde beslutter, at De ikke ønsker af modtage eller beholde et
produkt, kan meddele os, at De har besluttet at opsige aftalen, og få pengene tilbage.
2. Denne opsigelsesret gælder dog ikke, hvis der er tale om:
(a) forseglede produkter, som ikke er egnede til returnering af sundhedsmæssige
eller hygiejniske grunde, hvis forseglingen brydes efter levering;
(b) forseglede audio- eller video-optagelser eller forseglet computer-software, når
disse produkters forsegling brydes, efter at De har modtaget dem; eller
(c) produkter, som sammensættes med andre genstande efter leveringen og ikke
kan udskilles igen.
3. Deres juridiske ret til at opsige Deres aftale med os løber fra bekræftelsesdatoen (den
dato, hvor vi sender Dem en e-mail, som bekræfter, at vi godkender Deres ordre, og
der oprettes en aftale mellem Dem og os). Deres frist for opsigelse af aftalen afhænger
derefter af, hvad De har bestilt, og hvordan det leveres, som anført nedenfor:
3.1 Hvis Deres aftale omfatter et enkelt produkt (som ikke delleveres på forskellige dage),
er slutdatoen 14 dage efter den dato, hvor De modtager produktet;
3.2 Hvis Deres aftale omfatter:
(a) ét produkt, som delleveres på forskellige dage; eller
(b) flere produkter, som leveres på forskellige dage
er slutdatoen 14 dage efter den dag, hvor De modtager den sidste dellevering af
produktet eller det sidste af de bestilte produkter;
4. Sådan opsiger De Deres aftale:
De skal blot meddele os, at De har besluttet at opsige aftalen. De kan benytte den
formular, som De finder på PDF eller sende et brev til OM Digital Solutions GmbH, Domstraße 10, 20095 Hamburg, Germany. De kan også sende en e-mail til
eshop.support@om-digitalsolutions.com. Hvis De sender en e-mail eller et brev, bedes De angive Deres
ordreoplysninger, så vi kan identificere ordren. Hvis De sender os Deres
opsigelsesmeddelelse pr. e-mail eller pr. post, træder Deres opsigelse i kraft fra den
dato, hvor De sender e-mailen eller poster brevet til os.
5. Hvis De opsiger Deres aftale, vil vi:
(a) refundere den pris, De har betalt for produkterne. Vær dog opmærksom på, at
vi ifølge lovgivningen har ret til at fratrække en eventuel forringelse af
varernes værdi, hvis den skyldes, at De har håndteret dem på en måde, som
ikke vil være tilladt i en butik;
(b) refundere Dem eventuelle forsendelsesomkostninger, dog vil den maksimale
refundering i henhold til lovgivningen være omkostningerne ved den
leveringsmetode, som vi tilbyder som standard (forudsat at det er en
almindelig og generelt acceptabel metode);
(c) Foretage eventuelle refunderinger, som tilkommer Dem, så snart som muligt
og altid inden for de nedenfor anførte frister:
(i) hvis De har modtaget produktet: 14 dage efter den dag, hvor vi
modtager produktet retur eller, hvis tidligere, den dag, hvor De leverer
bevis for, at De har sendt produktet tilbage til os. Oplysninger om,
hvordan et produkt returneres til os: Se paragraf 8;
(ii) hvis De ikke har modtaget produktet: 14 dage efter, at De meddeler
os, at De har besluttet at opsige aftalen.
6. Hvis De har returneret produkterne til os i overensstemmelse med disse
opsigelsesbetingelser, fordi de har fejl eller ikke svarer til beskrivelsen, vil vi refundere
produkternes fulde pris sammen med alle relevante forsendelsesgebyrer og alle
rimelige omkostninger, som De har haft ved at returnere produktet til os.
7. Vi vil benytte den samme metode ved refunderingen, som De har benyttet ved
betalingen.
8. Hvis et produkt er leveret til Dem, før De beslutter dem for at opsige aftalen:
(a) skal De returnere det til os uden unødig forsinkelse og under ingen
omstændigheder senere end 14 dage efter den dag, hvor De meddeler os, at
De ønsker at opsige aftalen;
(b) vil vi dække omkostningerne til returnering af produkterne til os.
9. Da De er forbruger, er vi juridisk forpligtet til at levere produkter, som er i
overensstemmelse med denne aftale, og De har juridiske rettigheder i forbindelse med
produkter, som har fejl eller ikke er i overensstemmelse med beskrivelsen. Disse
juridiske rettigheder påvirkes ikke af Deres ret til returnering og refundering ifølge
disse opsigelsesbetingelser eller andet i Vilkår og betingelser.